Valencia (region)

Valencia (region)

En af de store spanske regioner
Valencia regionen har ca. 4 mio. indbyggere og et areal på 23255 km². De største byer i regionen er Valencia, Alicante, og Castellón de la Plana. Valencia er hovedby i regionen. Regionen er afgrænset af Murcia i syd, Castilla La Mancha i vest og Aragón samt Catalonien i nord og nordvest. Regionen har sin egen dialekt, valenciansk, en blanding mellem katalansk castellansk. Derfor tekstes meget i regionen dobbelt. Som rejsende vil du derfor komme ud for flersprogede vejskilte, menukort m.v.

Kan opdeles i to geografiske områder
Valencia kan opdeles i to geografiske områder: indlandet og kystområdet. Bjerge og klippeformationer karakteriserer baglandet. Den iberiske bjergkæde og Subbetica bjergkæden er de dominerende. Områdets højeste punkt ligger i Penyagolosa, og har en højde på 1.813 meter. Kystområdet har en lang, flot og meget populær kyststrækning langs Middelhavet (mar Mediterráneo) i øst.

Skøn natur, historie og kultur
Regionen er beriget med mange naturskønne områder, som giver mange muligheder for den aktive. Ligeledes bugner regionen med tilbud for den mere historisk interesserede. Valencianerne er kendte for sine fester som Las Fallas de Valencia eller La Tomatina i Buñol, hvor deltagerne tildænger hinanden med tomater fra årets høst.

Køkken
I det gastronomiske hjørne er det svært at komme uden om paella og andre retter hvori ris er fast ingrediens. Den bedste paella i Spanien serveres i denne region, hvor den også stammer fra i tidernes morgen.

Klima
Regionen Valencia har et typisk Middelhavsklima. Varme somre og milde vintre. Regnsæsonerne er forår og efterår, hvor der kan falde enorme mængder. I regionens bagland, kan regnen undertiden falde i form af sne, især i bjergområderne, hvor temperaturerne kan ligge under frysepunktet, men ved kysten er der behagelige temperaturer året rundt, og gennemsnitstemperaturen er ikke under 15 grader.

Strande
Der ligger fantastiske strande i regionen, og man kan finde alt fra meget befolkede strande til dem, hvor der næsten ingen besøgende er.

Lufthavnsinformation
Der findes to store lufthavne i regionen: Manises, som ligger i Valencia og L`Altet, der er beliggende i Alicante.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Valencia (region)

valencia-region-byen-ayora-med-den-gamle-borg-og-en-stor-3

valencia-region-den-charmerende-by-enguera-med-den-store-2

valencia-region-enguera-er-en-rolig-og-yderst-behagelig-1

valencia-region-kysten-ved-torreblanca-5

valencia-region-naturen-omkring-byen-cofrentes-er-smuk-o-10

valencia-region-naturen-omkring-enguera-er-betagende-og-9

valencia-region-stranden-playa-torreblanca-torreblanc-12

 

Comments

comments

No Comments

Post a Reply