| LUK VINDUE |
|
Aquitaine
Opdelt i 5 departementer Aquitaine regionen ligger i sydvest Frankrig. Mod vest afgrænses Aquitaine af Atlanterhavet, mod syd støder regionen op til Pyrenæerne. Aquitaine er opdelt i de 5 departementer, Dordogne, Gironde, Landes, Lot et Garonne og Pyrenees Atlantiques. Regionen Aquitaine har omkring 2,9 mio. indbyggere. Med sine 41.308 km2, er området næsten på størrelse med Danmark. Hovedbyen i Aquitaine er Bordeaux. Aquitaine ligger som lavland på begge sider af Garonne floden og med frugtbare sandsletter i kystområdet Les Landes. Kysten mod Atlanterhavet byder på en af verdens længste sandstrande (250 km), kendt for sin renhed og fremragende surf og bademuligheder. Vigtige byer i Aquitaine er, Bordeaux, Perigueux, Agen, Mont de Marsan, Pau, samt badebyen Biarritz. Verdens smukkeste vinslotte I Aquitaine ligger verdens smukkeste vinslotte side om side med mere beskedne vingårde. For den vininteresserede er det bare med at komme i gang med udforskningen. Der er vine for enhver smag, og man behøver ikke være specialist for at nyde det fantastiske udvalg. De fleste kender navne som Château Mouton-Rothschild, Château Yquem, Château Petrus, Château Ausone, Château Margaux og Château Haut-Brion, og de berømte appellationer Sauternes, Graves, Saint-Emilion og Médoc, men snyd ikke dig selv for de mindre kendte vine fra Duras, Bergerac, Jurançon, Madiran og Irouléguy. Aquitaines vinøse historie er også interessant og tager sin begyndelse i romertiden, hvor de første vinstokke bliver plantet. Bordeaux og Saint Emillion er smukke gamle byer med en imponerende arkitektur og et besøg værd. Det er samhandelen med England og Holland i det 12. og 15. århundrede, som er baggrunden for vinenes store succes i hele verden. Det er nemt at lære mere om vin og druesorter i området. I Bordeaux, Pauillac og Saint Emillion kan man gå på vinskole. Der er mange niveauer, og nogle kurser tager kun et par timer. I Médoc og Sauternes er der vinmuseer. Der er også rig mulighed for at cykle, ride og vandre rundt i de skønne landskaber. Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
|