Status på det spanske boligmarked

Status på det spanske boligmarked

Den spanske långiver Bankia registrerede en stigning i overtagelse af ejendomme sidste år. Den spanske långiver har netop udgivet en rapport som viser en stigning på 19 procent i forhold til tallene fra 2011. Skattelettelser er blevet identificeret som en afgørende faktor for at øge niveauet af entusiasme på det spanske ejendomsmarked. Den sidste måned af 2012 var en fantastisk periode for Bankia idet banken formåede at sælge omkring 1100 ejendomme i december alene

Ejendomsmarkedet forventes at bevæge sig frit igen
Ifølge Bankia mærkede deres salg i slutningen af året en massiv vækst takket være skattelettelser, hvilket øgede adgangen til køb af boliger. Visse skatter løb ud i begyndelsen af 2013, og styrkede bankens salg af overtagne ejendomme

Selvom Spanien har været igennem turbulente tider efter Eurozonekrisens udbrud, har der været indikatorer, der tyder på, at sektoren for fast ejendom i landet meget vel kunne begynde at bevæge sig igen. Der har været masser af tegn på øget interesse fra udenlandske investorer. Desuden har regeringen indgået flere aftaler med fokus på at reducere omfanget af ’giftige’ eller ’dårlige lån’. Blandt andet afslører The Real Estate Agency at der var en betydelig stigning i køb af sommerhuse i Spanien sidste år. Sammenlignet med tallet fra 2011 var dette en stigning på 90 procent.

Fremtiden ventes at byde på nye muligheder for det spanske ejendomsmarked
Da de spanske priser over de sidste år, er faldet med op til 50 % forventes 2013 at blive et godt år for det spanske ejendomsmarked. Priserne vil ikke stige før sidst på året, men salget ventes fortsat at vokse og tiltrække investorer uden for eurozoneområdet, der er indstillede på, at gribe muligheder og tilegne sig fantastiske ejendomme til utrolige priser. Aktiviteter på det indenlandske marked forudsiges at forblive lave, da landet lider under rekordstor arbejdsløshed. Men salg til udenlandske investorer ser ud til at ville støtte og udvikle Spaniens økonomiske fremskridt.

Det er dog værd at bemærke at der løbende sker tvangssalg af ejendomsporteføljer og indtil disse er frasolgt, er det svært at spå om udviklingen.

Af Louise Kjeldsen, kommunikationsrådgiver , BoligUdland.dk

Kilde: GlobalProperty Guide

Comments

comments

No Comments

Post a Reply