Sierra Nevada

Sierra Nevada

Fra ski til strand på halvanden time
Sierra Nevada betyder “snedækket bjerg”, og ligger i regionen Andalusien. Sierra Nevada med evig sne på bjergenes tinder er Andalusiens stolthed. Et velorganiseret skisportssted i en højde mellem 2100 og 3482 m.o.h. og kun 80 km. fra middelhavet. Det fascinerer mange, at man indenfor halvanden time kan gå fra det blå hav på en af de mange strande på Costa del Sol til at være klar på pisterne.

Noget for enhver smag
Området er indrettet så der er plads til alle, lige fra professionelle skiløbere til nybegynderen på skiskole. I Sierra Nevada er alt muligt, – alpint skiløb, snowboard, langrend, freestyle, hundeslæder, samt kælkebakker hvor skiløbere er forment adgang. Med diverse kabelvogne og stolelifte, som hører til de bedste i Spanien, er der let adgang til de mange løjper. Er der mangel på sne, er løjperne fra morgenstunden præpareret af sne maskiner, så der er klar til de mange gæster. Der findes i alt 45 løjper, som er fordelt på 5 sorte, 18 røde, 18 blå og 4 grønne. Den længste er 5910 meter, og har et fald på 1175 meter. Totalt er der 61.419 meter løjper. Når aftenen falder på, er der gode muligheder for hyggeligt samvær på en af de mange restauranter, pubber eller discoteker, som findes i området.

Den højeste bjergkæde i Spanien
Sierra Nevada danner en fortsættelse af Rif bjergene i Marokko. Bjergkæden er den højeste i Spanien. Samtidig er Sierra Nevada den næsthøjeste bjergkæde i Europa, efter Alperne. I bjergkæden er mere end 20 tinder over 3000 meter. Højeste bjergtinde i Sierra Nevada er Mulhacén med sine 3482 meter over havets overflade. Næsthøjeste er Pico del Veleta, med 3396 meter. Bjergene består af granit og krystallinsk skifer. Ved foden af Sierra Nevada ligger Granada med det mauriske bygningsværk, Alhambra. Granada ligger 42 km. fra Sierra Nevada.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Sierra Nevada

sierra-nevada-naturen-i-sierra-nevada-er-intet-mindre-end-3

sierra-nevada-orgiva-er-en-hyggelig-by-i-sierra-nevada-hv-5

sierra-6

 

Comments

comments

No Comments

Post a Reply