San Sebastian

San Sebastian

Fantastisk beliggenhed
San Sebastian ligger ved Biscaya Bugten i den nordlige del af landet, tæt på grænsen til Frankrig, og har ca. 180.00 indbyggere. Få byer har så smuk en beliggenhed ved en bugt omkranset af bjerge og pragtfulde strande, og med en strandpromenade med palmer og 100 år gamle japanske træer. For enden af strandpromenaden ligger det imponerende og karakteristiske gamle kasino, som i dag fungerer som byens rådhus. Byens størrelse gør, at man kan nå rundt til fods, og det er hyggeligt at slentre i de smalle gader med historiske huse og bygninger i byens centrum. San Sebastian var tidligere sommerresidens for det spanske hof, og er generelt meget populær blandt velhavere.

Den kulturelle hovedstad i Baskerlandet

San Sebastian er den kulturelle hovedstad i Baskerlandet. Byen byder på masser af museer, kunstudstillinger, gallerier samt smukke kirker og andre spændende bygninger. I september afholdes den store filmfestival, som i Spanien er, hvad filmfestivalen i Cannes er for Frankrig.

Michelin restauranter

For de madglade er der et væld af tapas-barer, caféer og restauranter med både det landlige og det finere køkken. Faktisk har restauranter i San Sebastian fået tildelt 9 af de i alt 81 Michelin-guide stjerner, der er uddelt i Spanien.

Aktiviteter
For de sportsinteresserede er der mulighed for alle former for vandsport samt golf, ridning, cykling og trekking.

Strande
San Sebastian byder på pragtfulde strande i form af brede, finkornede sandstrande.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder San Sebastian

san-sebastian-kig-mod-byen-fra-urgull-bjerget-1

san-sebastian-monte-igueldo-8

san-sebastian-san-sebastian-ved-aftentid-9

san-sebastian-san-sebestian-har-ca-180-00-indbyggere-5

san-sebastian-stranden-playa-de-la-concha-4

Comments

comments

No Comments

Post a Reply