Portugal (Republica Portuguesa) er det lidt oversete land, som i mange år har stået i skyggen af nabolandet Spanien. Er man på udkig efter bolig, har landet dog stort set alt, hvad man kan ønske sig. Et behageligt klima, smukke sandstrande, imponerende bygningsværker, overkommelige priser, samt god mad og vin. Ikke at forglemme at portugiserne er utrolig gæstfrie og imødekommende, og det tager ikke lang tid, før man føler sig hjemme.
Indbyggertal: Omkring 10,3 mio.
Areal: Arealet i Portugal er 89.000 km
2 foruden Azorerne og Madeira. Landet er dermed næsten dobbelt så stort som Danmark.
Hovedstad: Hovedstad: Lissabon 850,000 indbyggere, Stor Lissabon 2,5 mio. indbyggere.
Andre store byer: Porto 500.000 indbyggere, Coimbra 140.000 indbyggere og Setubal 120.000 indbyggere.
Forventet levealder: 80,8 år for kvinder og 74 år for mænd.
Sprog: Portugisisk. Eftersom Portugal har haft mange kolonier, taler ca. 150 millioner personer portugisisk. Bl.a. i Brasilien, Mozambique, Angola, Kap Verde, m.fl.
Religion: 95% af befolkningen er Romerske katolske.
Valuta: Euro.
Værd at vide
Selvom omkostningerne er steget i takt med EU’s økonomiske retningslinjer, er det stadig et af de billigste steder i Europa at opholde sig.
En liter benzin koster ca. 10,30 kr. (Blyfri 95).
At leje bil for en dag (almindelig til 4 personer) koster fra 275,00.
Et billigt måltid mad kan fås for: 30-50 kroner, mens et måltid på en restaurant koster fra 65-120 kroner.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til
info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.