|
|
Montenegro
På serbokroatisk hedder landet Crna Gora, som betyder De Sorte Bjerges Land, og det er ikke svært at gætte, hvorfor den lille bjergstat har fået sit navn. Få kilometer fra havet rejser en helt mørk bjergkæde sig, hvis højeste punkt er knapt 3000 meter. Ud over de imponerende bjerge tiltrækkes man af et skønt klima, samt ikke mindst gode strande, som indtil for omtrent en generation siden blev hjemsøgt af kongelige Hollywood-stjerner og Riviera-playboys. Efter den tragiske krig i ex. Jugoslavien er Montenegro for alvor ved at finde fodfæste som selvstændig og stolt nation.
Indbyggertal: 625.000
Areal: 13.812 km2
Hovedstad: Podgorica (ca. 120.000 indbyggere)
Sprog: Det officielle sprog er serbisk. Mange montenegrinere vil betegne sproget som montenegrinsk, men under alle omstændigheder er forskellen minimal. Desuden anerkendes det albanske mindretals sprog i vid udstrækning. Kendskabet til engelsk og tysk er udbredt. På serbokroatisk hedder landet Crna Gora.
Befolkning: 80% montenegrinere/serbere (af denne gruppe erklærede ca. 57% sig som montenegrinere og ca. 43% sig som serbere i den seneste 2003-folketælling); 12% bosniakker, 7% albanere og 1% kroater.
Religion: Sekulær stat. Hovedparten blandt befolkningsflertallet montenegrinere/serbere er græsk-ortodokse, mens mange blandt det bosniakisk/albanske mindretal er muslimer.
Valuta: Montenegro har indført EURO som officiel valuta.
Værd at vide
En liter benzin koster ca. 9 kr.
At leje bil for en dag (almindelig til 4 personer) koster ca. 400 kr.
Et måltid mad på en nogenlunde restaurant koster ca. 75 kr.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
|

|
|