LANDEINFO

Transport

Bil
Spanierne kører som andre sydeuropæere hurtigt og til tider hensynsløst. Vær især ved bykørsel opmærksom på de mange scootere og knallerter, der kører, som kunne der umuligt ske dem noget.
Det generelle transportnet i Spanien er yders velfungerende, og det er nemt at komme rundt med bus og tog. I byer som Barcelona og Madrid er der metro, som fungerer upåklageligt.
Vær opmærksom på en del kø i sommermånederne i turistområderne.

Billeje
Man kan leje biler overalt i Spanien. Hos lokale biludlejningsfirmaer er det ofte noget billigere end hos de store, dog ikke ved store turistmagneter som Mallorca og Costa del Sol.

Bus

Busnettet er godt udbygget i Spanien både mellem byer og lokalt. Det er billigt at køre i bus, men sjældent så komfortabelt som tog.

Tog
Tognettet dækker stort set hver en krog i Spanien. Man kan køre på forskellige klasser. Turistklasse koster cirka det halve som hurtigtogene. Generelt er det spanske tognet et af de billigste i Europa.

Taxi
Det er nemt at få fat i en taxi i Spanien. Man kan som regel praje en på gaden, og det er en billig måde at komme rundt på. Chaufføren er ofte meget hjælpsom, men forventer drikkepenge til gengæld. Der køres efter taxameter.

Fly
Fra København har SAS og Iberia afgange til bl.a. Madrid og Barcelona. Ryanair flyver til Madrid fra Billund fire gange om ugen.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This