LANDEINFO

Transport

Bil
I de sidste år har Montenegro, med store tilskud fra EU, investeret voldsomt i infrastrukturen og vejnettet, for at muliggøre hurtig og sikker rejse. Mange veje er dog stadig, specielt på landet, i dårlig stand. Kør derfor forsigtigt og “defensivt”. Undgå kørsel udenfor større byer efter mørkets frembrud. Der er ofte fartkontrol, som tilsyneladende især går efter udenlandsk indregistrerede biler. Rejsende opfordres til at overholde fartgrænserne, igen for at undgå bøder og unødig konfrontation med Politiet. Promillegrænsen er 0,5.

Billeje
Billeje koster nogenlunde det samme i Montenegro som i Danmark. Hvis du ikke ønsker at køre selv, men gerne vil se noget mere af Montenegro, kan det anbefales at leje en taxa (aftal en pris i forvejen).

Fly

Flere hundrede fly lander hver dag i lufthavnene i Podgorica og Tivat. JAT (Yogoslavian Air Transport) og Montenegro Airlines flyver jævnligt mellem Podgorica og destinationer i Europa. Antallet af direkte flyvninger øges væsentligt om sommeren. Austrian Airlines flyver til Podgorica i Montenegro, og der er også mulighed for at flyve til Dubrovnik, og køre derfra til Montenegro. En i øvrig meget smuk og anbefalelsesværdig tur.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This