LANDEINFO

Transport

Bil
Rejsende bør så vidt muligt undgå kørsel uden for de større byer efter mørkets frembrud også pga. risikoen for trafikuheld, bl.a. som følge af dårlig vedligeholdelse af vejene. Dertil kommer, at den brasilianske trafikkultur adskiller sig en del fra den danske, hvilket også fodgængere bør være opmærksomme på. I de større byer bør man på alle tidspunkter køre med låste døre og oprullede vinduer.

Offentlig transport

Hvis man benytter sig af offentlig transport, bør man udvise stor forsigtighed, da der er stor risiko for lommetyveri og overfald. Man bør helt undgå kørsel med bybusser i Rio de Janeiro, Recife, Salvador og São Paulo. Kørsel med offentlig transport bør undgås overalt om natten.

Taxa

Det anbefales udelukkende at benytte sig af autoriserede taxaer rekvireret fra de officielle taxaholdepladser og hoteller. Man bør ikke hyre taxaer på gaden eller tage imod uopfordrede tilbud om taxakørsel. Ved kørsel til og fra brasilianske lufthavne bør man benytte autoriserede lufthavnstaxaer. Generelt bør man sikre sig, at chaufførens obligatoriske billedlegitimationskort er synligt.

Find billige flybilletter til Brasilien på BoligUdland

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne

Edit This