LANDEINFO

Politik og økonomi

Indenrigspolitisk situation
Styreformen i Tyrkiet er parlamentarisk demokrati. Forfatningsmæssigt defineres Tyrkiet som en udelelig nationalstat, hvis befolkning alle er tyrkere. Ethvert forsøg på at opdele staten eller nationen ud fra sproglige eller etniske kriterier er forfatningsstridigt. Landets politiske institutioner er grundlagt på baggrund af Kemal Atatürks forfatning fra 1924. Herunder sammensættes “Den store Tyrkiske Nationalforsamling” gennem almindelige valg hvert 5. år, hvori alle tyrkiske statsborgere over 18 år deltager med stemmepligt. Premierministeren kan ikke udskrive nyvalg før valgperiodens udløb, men parlamentet kan opløses gennem flertalsbeslutning eller under visse nærmere omstændigheder af præsidenten. Præsidenten vælges af parlamentet og har en embedsperiode af 7 år. Præsidenten er formand for Det nationale Sikkerhedsråd, er øverstbefalende for de væbnede styrker og har endvidere beføjelse til at udnævne premierministeren, udpege en række højere embedsmænd, dommere, etc. På lovgivningsområdet har denne ligeledes visse beføjelser.

Udenrigspolitisk situation
Tyrkiet har orienteret sig mod Vesten siden statens etablering i 1923. Landet indtrådte efter 2. verdenskrig i en række vestlige samarbejdsorganisationer: I 1948 OECD, i 1949 Europarådet, i 1952 NATO, og i 1963 associering med EF. I 1987 søgte Tyrkiet om medlemskab af EF, og den 1. januar 1996 trådte toldunionen mellem EU og Tyrkiet i kraft. I 1999 blev Tyrkiet EU-kandidatland. På EU-topmødet i København i 2002 blev det besluttet, at hvis Tyrkiet opfyldte de politiske Københavnskriterier, ville EU ufortøvet indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. I Kommissionens anbefaling af 6. oktober 2004 anførtes, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfyldte kriterierne, og Det Europæiske Råd besluttede i forlængelse heraf at indlede optagelsesforhandlinger den 3. oktober 2005.
Tyrkiet har interesser. – grundet dets geografiske placering, i en del forskellige regioner som Europa, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Balkan. Den tyrkiske regering fører p.t. en udenrigspolitik, hvis mål er at styrke de politiske og økonomiske relationer til landets naboer, og dermed sikre en stabil udvikling af regionerne omkring Tyrkiet.
I 1974 sendte Tyrkiet tropper til Cypern som en reaktion på det højreorienterede kup mod ærkebiskop Makarios i Athen og besatte den nordlige del af øen i et forsøg på at hindre øens sammenslutning med Grækenland og med henblik på at beskytte den tyrk-cypriotiske befolkning mod angreb fra græsk-cyprioterne. Denne aktion blev fra verdenssamfundets side anset som en invasion, og det tyrkiske nordlige Cypern nyder ingen international anerkendelse. På trods af forskellige forsøg er der endnu ikke fundet en varig løsning på Cypern-spørgsmålet. Den 24. april 2004 stemte tyrk-cyprioterne for FN’s generalsekretærs løsningsplan, mens græsk-cyprioterne stemte imod, og derfor trådte Cypern den 1. maj 2004 ind i EU som en delt ø.

Økonomisk situation
Tyrkiet har siden begyndelsen af 1980erne ført en økonomisk politik, der skal modernisere, liberalisere og privatisere økonomien, som tidligere var hjemmemarkedsorienteret og præget af offentlig regulering. Den liberale politik har ført til høj økonomisk vækst, der imidlertid fulgtes af betydelig arbejdsløshed, underskud på statsbudgettet og inflation.
Aftalen om etablering af en toldunion mellem EF og Tyrkiet trådte i kraft pr. 31. december 1995. På kort sigt betød aftalen en mindre forringelse af Tyrkiets handelsbalance, om end omfanget heraf har været vanskeligt at fastslå i lyset af landets flerårige handelsunderskud. Allerede nu har Toldunionen imidlertid haft en positiv betydning for Tyrkiets eksport til EU-landene, der er Tyrkiets vigtigste handelspartnere – 58% af Tyrkiets eksport går til EU-landene.
Tallene for 2006 viser, at den danske eksport til Tyrkiet var uændret fra 2005-2006 og lå på 2,4 milliarder kr. De vigtigste importvarer fra Danmark til Tyrkiet er medicinske og farmaceutiske produkter. Importen fra Tyrkiet steg 10% i 2006 til 5,1 milliarder kr. Den samlede handelsbalance viste dermed et tyrkisk handelsoverskud på 2,7 milliarder kr.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This