LANDEINFO

Politik og økonomi

Indenrigspolitisk situation
Fra republikkens dannelse i 1948 frem til midten af halvfemserne dominerede partiet De kristelige Demokrater i skiftende koalitioner italiensk politik, hvor partiet gik i opløsning efter afsløringen af omfattende korruptionsskandaler. Dette åbnede vejen for, at en centrum/venstre-koalition med deltagelse af Venstredemokraterne, det tidligere kommunistparti, for første gang fik regeringsmagten i perioden 1996-2001. Ved parlamentsvalget i 2006 vandt centrum/venstre-koalitionen ledet af Romano Prodi en snæver sejr og overtog regeringsmagten efter den af Silvio Berlusconi ledede centrum-højre koalition. Berlusconi-regeringen havde mindre end et halvt år forinden fået vedtaget en ny valglov som ændrede den hidtidige valglov hvor 75% af Deputeretkammerets medlemmer valgtes gennem flertalsvalg og de resterende 25% gennem forholdstalsvalg. Til Senatet valgtes samtlige medlemmer gennem flertalsvalg. Med den nye lov indførtes et system med 100% forholdstalsvalg i begge kamre.
Den nye valglov opererer med en “flertalspræmie” til den koalition, der har fået flest stemmer. I Deputeretkammeret betyder denne præmie, at den koalition, der har opnået flest stemmer, vil få tildelt så mange sæder, at koalitioner når i alt 340 sæder (af 630 mulige) og dermed et klart flertal. Samme system gør sig gældende i Senatet, hvor den vindende koalition vil få tildelt så mange sæder, at den når 55% af de 315 pladser.

Udenrigspolitisk situation
Italien støtter EU’s fortsatte udvidelse, der ses som et afgørende skridt i Europas genforening efter afslutningen af den Kolde Krig. Italien var varme støtter ved Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU i 2007, ligesom Italien går ind for Tyrkiets EU-medlemskab på lidt længere sigt baseret på opfyldelse af de såkaldte Københavnskriterier. Italien lægger ligeledes stor vægt på, at det europæiske perspektiv for lande i det vestlige Balkan fastholdes og udbygges. Italien lægger i det europæiske samarbejde endvidere stor vægt på, at EU styrker sin rolle internationalt, bl.a. gennem en effektiv fælles udenrigs og forsvarspolitik. Også samarbejdet om bekæmpelse af illegal immigration tillægges stor betydning for Italien, ligesom EU’s Middelhavsdimension og øget samarbejde med lande i det vestlige Balkan, Mellemøsten og Nordafrika er italienske hovedprioriteter. Italiens medlemskab af NATO vil fortsat være den centrale forankring af Italiens sikkerheds- og forsvarspolitik.

Den økonomiske situation
Italien havde i slutningen af 1990’erne frem til 2001 gennemsnitligt en årlig vækst på ca. 1,5%. Den er i de senere år faldet til omkring 0,5%, hvilket placerer Italien blandt de EU-lande, der har lavest vækst. Arbejdsløshedsraten lå i 2005 på 7,7% for hele landet, men ser man på de enkelte tal for Nord, Mellem og Syditalien samme år, er der store forskelle. Således ligger både Nord og Mellemitalien under landsgennemsnittet med henholdsvis 4,3% og 6,6%, mens Syditalien adskiller sig bemærkelsesværdigt med en rate på 14%. Italiens vigtigste samhandelsmarkeder udgøres af Tyskland og Frankrig (både hvad angår import og eksport).

Læs om Italiens historie på BoligUdland

Find spændende nyheder om Italien på BoligUdland

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This