LANDEINFO

Politik og økonomi

Indenrigspolitik
Kroatien er et parlamentarisk demokrati med en uafhængig præsident. Der er p.t. i alt 14 partier i parlamentet, som har 153 medlemmer. Valgperioden er fire år. De første år efter Kroatien (sammen med Slovenien) erklærede sig uafhængigt i juni 1991 var domineret af krigene på Vestbalkan, der afsluttedes med indgåelse af Dayton-aftalen i efteråret 1995. Valg afholdtes allerede i 1990 med flere partier opstillet, og den første frie forfatning blev vedtaget den 22. december 1990. Første valg under den nye forfatning blev afholdt i 1992, hvor den nationalistiske Franjo Tudjman (HDZ) blev præsident. Efter en periode med relativ isolation har Kroatien efter Tudjmans død i 1999 fortsat udviklingen mod et vestligt demokrati og integration i de euro-atlantiske strukturer.

Udenrigspolitik
Kroatiens udenrigspolitik har siden Tudjmans død i 1999 været koncentreret om forholdet til nabolandene samt til NATO og EU, med sigte på landets integration i de euro-atlantiske strukturer. Kroatien tilsluttede sig i 2000 NATO’s Partnership for Peace og håber på medlemskab i 2008. En Samarbejds- og stabiliseringsaftale med EU blev indgået i 2001. I juni 2004 gav Det Europæiske Råd i juni 2004 Kroatien status som kandidatland. Forhandlinger om medlemskaber indledtes i oktober 2005. Den kroatiske regering har medlemskab af EU i 2009 som mål. Kroatien deltager aktivt i arbejdet med at styrke det politiske og økonomiske samarbejde på Vestbalkan, herunder kravet om en reintegration af flygtninge fra krigen i 1990’erne.

Økonomisk situation
Den kroatiske økonomi har de senere år oplevet vækstrater på 4-5%, og stadig faldende inflation, der nu er på 3,4%. Ledigheden er i dag ca. 16%. Regeringen har optaget store lån til at finansiere den omfattende udvikling af landets infrastruktur. Den udenlandske gæld er nu på mere end 80%. af BNP. Kroatiens kreditvurdering er i dag ifølge Standard & Poor’s BBB. Kroatien har fra begyndelsen af 2005 kunnet modtage midler fra EU’s strukturfonde og vil i 2006 samlet modtage 140 millioner euro.  Den danske eksport til Kroatien var i 2005 på 773 mio. kr., et fald på 3,2% i forhold til 2004.

Læs om Kroatiens historie på BoligUdland

Find spændende nyheder om Kroatien på BoligUdland

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Eksempler på boliger til salg i Kroatien

  • Betagende Villa Brela i Makarska, Makarska
  • Fabelagtig Villa Tucepi i Makarska, Makarska
  • Fantastisk fuldtmøbleret lejlighed Dras, Drasnica
  • Eksklusiv lejlighed i Gamle By, Makarska, Makarska
  • Vidunderlig lejlighed i Krvavica, Krvavica
Edit This