LANDEINFO

Historie

De første indbyggere i Tyrkiet bosatte sig i området ved Middelhavet omkring år 7.500 før vor tidsregning. De udviklede sig til den første, store civilisation, der kendes som Hittitterne. De dominerede totalt Anatolien frem til den mellemste bronzealder, og de bredte sig videre til Syrien. Omkring år 1250 før vor tidsregning mistede Hittitterne store dele af deres besiddelser til grækerne. Omkring år 550 før vor tidsregning tabte Hittitterne resten til Persien. Perserne måtte se sig erobret af romerne under ledelse af Alexander den Store omkring år 330 før vor tidsregning. Da Alexander den Store døde, kom hans generaler op at slås om besiddelserne, og Tyrkiet befandt sig i borgerkrigslignende tilstande indtil Celterne etablerede en hovedstad der, hvor Ankara ligger i dag. Siden var landet beboet af mange forskellige folkeslag  inden osmannerne ankom. Det Osmanniske Rige var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1281. Ottomanernes indflydelse i området fortsatte frem til det 19. århundrede, hvor de forskellige lande begyndte at gøre oprør. Efter en bitter kamp opnåede Grækenland selvstændighed i 1832, og kort tid efter fulgte Serbien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Armenien og Arabien efter. Det osmanniske rige bestod til 29. oktober 1923, da det efter hårde kampe erstattedes af den nuværende republik Tyrkiet.

Landet har været invaderet masser af gange, og det har været krigsskueplads igen og igen op gennem historien. Derfor består befolkningen i Tyrkiet foruden af osmanner også af efterkommere af disse tidligere folkeslag (bl.a. geogiere (laz), armenere (hamshin), kurdere, grækere, syrere), som dog i de fleste tilfælde har overtaget tyrkisk sprog og skikke.
Under første verdenskrig var Tyrkiet forbundsfælle med Tyskland og tabte krigen. De allierede besatte Istanbul og planlagde dengang opdelingen af landet. Grækenland besatte det vestlige Anatolien med Englands godkendelse.

I 1920 blev Sevres-traktaten dannet og landet blev opdelt mellem England, Italien, Frankrig, Grækenland og Armenien. Istanbul tilhørte nu englænderne, og Tyrkiet regerede kun over Central Anatolien og kysten ved Sortehavet.

Senere drog General Mustafa Kemal af sted til Samsun for at samle lokale repræsentanter fra hele landet og danne en regering. Han samlede ligeledes en hær fra de tyrkiske styrker og bønder, og fik smidt grækerne ud efter et blodigt opgør. I Lausanne-traktaten i 1923 fik Tyrkiet de grænser, som de har i dag. Mustafa Kemal, kendt som Atatürk, blev den første Præsident i Tyrkiet. Han begyndte arbejdet med at opbygge det moderne Tyrkiet, idet han startede med at gøre Ankara til hovedstad. Fri fra de mange religiøse og historiske betydninger i Istanbul begyndte han således en moderne reform, hvor den islamiske lov blev erstattet med en moderne europæisk civil lovgivning. Han erstattede det arabiske alfabet med det latinske, forbød polygamy, gjorde islam til officiel stats religion, og fremmede kvinders ligestilling ved blandt andet at forbyde dem at bære slør samt at give dem valgret og adgang til uddannelse. Med tiden fik han navnet Atatürk, der betyder ”Tyrkiets fader”. Han døde i 1938, og hvert år den 10 november klokken 9.05 om morgenen stopper hele landet for at mindes hans død.

Tyrkiet har siden begyndelsen af 1980erne ført en økonomisk politik, der skal modernisere, liberalisere og privatisere økonomien, som tidligere var hjemmemarkedsorienteret og præget af offentlig regulering. Den liberale politik har ført til høj økonomisk vækst, der imidlertid fulgtes af betydelig arbejdsløshed, underskud på statsbudgettet og inflation.
Især i 1990´erne døjede Tyrkiet med en meget dårlig økonomi, et dårligt forhold til det internationale samfund grundet deres problemer/syn med overholdelse af menneskerettigheder, samt store problemer med kurderne, som igennem tiden har kæmpet for et selvstændigt Kurdistan i den sydøstlige region, som er hjem for ca. 6 millioner kurdere. Derudover lever der 4 millioner kurderer spredt udover resten af Tyrkiet, og som er mere eller mindre integreret i det tyrkiske samfund. Igennem tiden har der været mange opgør mellem den tyrkiske regering og kurdiske seperatistgrupper. Især PKK, som er marxistisk inspireret har voldt og volder mange problemer, og er meget brutal i sin fremfærd for at opnå kurdisk selvstændighed. I 1980´erne foretog de hundredevis af raids til det østlige tyrkiet og dræbte tusinder af civile. Problemet mellem Tyrkiet og Kurdistan er stadig et af de største problemer i dagens tyrkiske samfund, og selvom der har været en vis bedring at spore, bliver der stadig foretaget terrorangreb, som PKK menes at stå bag. Konflikten skal løses, hvis Tyrkiet for alvor vil gøre sig håb om indlemmelse i EU.

I 2000 indgik Tyrkiet en stand-by aftale med IMF, der havde til formål at bringe landets økonomi i balance, nedbringe inflationen (mest signifikante inflationskilde var det permanente store underskud på statsbudgettet, bl.a. forårsaget af underskudsgivende statsforetagender, store udgifter til militæret og til landbrugsstøtte samt ineffektiv skatteinddrivelse). Tyrkiet har i det væsentlige levet op til aftalen, og 2004 blev et år med stor makroøkonomisk succes. Tyrkiet oplevede således en vækst i BNI på 9,9 % og et fald i inflationen til 9,3 %.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

 

Edit This