LANDEINFO

Historie

Tegn på liv 8000 år før vor tid
Overalt på Cypern er der fundet spor af de første mennesker, der kom til øen cirka 8.000 år før vor tid. De første cyprioter byggede runde stenhuse med soltørrede mudderbrikker som tag. Cyprioterne levede af landbrug, dyrehold og jagt. Kønsrollemønsteret var skarpt opdelt, idet mændene sørgede for at skaffe føden, mens kvinderne sørgede for hjemmet. Naturen sørgede for, at øen ikke blev overbefolket, grundet en høj spædbørnsdødelighed, og en gennemsnitlig levealder på 34 år. Omkring år 6000 før vor tid forsvandt Cyperns befolkning, og man mener, at øen var ubeboet de næste 1.500 år. Omkring år 4500 før vor tid, kom der atter mennesker på øen. De slog sig primært ned ved Cyperns sydkyst. Den nye byggestil betød firkantede huse med runde hjørner og et stort rum, der fungerede som soveværelse og opholdstue. Denne nye kultur blev næsten tilintetgjort af et stort jordskælv omkring år 3800 før vor tid. Det tog de få overlevende omkring 300 år at genskabe deres kultur og få befolkningstallet op igen. Der er ikke fundet beviser for, at der kom ”fremmede” til øen i denne periode. Omkring år 2500 før vor tid opdagede befolkningen metallet. Især kobber blev brugt til at fremstille potter og pander og smykker. Netop det store forbrug af kobber har styrket mistanken om, at Cypern på dette tidspunkt var i kontakt med Asien. Der er nemlig meget lidt tin på Cypern. I denne periode kom der også tilflyttere til øen fra Asien, der yderligere udviklede brugen af kobber til fremstilling af forskellige effekter.

Grækerne finder vej til Cypern
Omkring år 1100 før vor tid viser arkæologiske fund, at grækerne havde fundet vej til Cypern. Keramikfund har tydelige græske rødder, selvom der også sniger sig lidt asiatisk inspiration ind.
Omkring det 9. århundrede før vor tid kom endnu en gruppe til Cypern, fønikerne. De flygtede til Cypern fra det, der i dag er Libanon på grund af Syriens forfølgelse af dem. Også fønikerne har sat deres fingeraftryk på den cypriotiske kunst.

Cyperns placering som skabt til mellemstation for handel
Cyperns geografiske placering har naturligt givet landet en særstatus, når det gjaldt handel. Cypern var som skabt til mellemstation for handelen mellem Europa, Afrika og Mellemøsten. Det kan derfor heller ikke undre, at landets historie er præget af en del uroligheder. Der var altid nogen, der gerne ville tage landet fra dem, der havde det. Cyprioterne måtte afgive øen til først Egypten, så Syrien, derefter Persien. Alexander den Store fra Makedonien snuppede øen, men måtte overgive den til ptolemerne, der igen måtte af med øen til romerne i år 58 før vor tid. Det lykkedes romerne at beholde øen indtil det 7. århundrede, indtil det byzantinske rige fik fingrene i Cypern.

Richard Løvehjerte og drabet på hans høg
I 1191 fandt Storbritanniens Richard Løvehjerte vej til Cypern på et af sine korstog. Han tænkte, at det ville være en nem opgave at erobre Cypern. Cyprioterne syntes ikke om hans ide, og dræbte Richard Løvehjertes elskede høg. Det gjorde Richard Løvehjerte så vred, at han først tilintetgjorde et par landsbyer for derefter at sælge Cypern til Riddernes Tempel. Også en dansk konge besøgte Cypern på den tid. Erik Ejegod (1056-1103) kom hertil på pilgrimsrejse til det hellige land sammen med sin dronning Bodil. Han døde i Paphos og blev begravet i den byzantinske domkirke. Hans dronning rejste videre til Jerusalem, hvor hun døde på Oliebjerget. Riddernes Tempel fandt ingen synderlig interesse i Cypern, hvorfor ordenen solgte øen til Guy de Lusignan. Han syntes til gengæld godt om Cypern, så han modelerede lidt om på kulturen og religionen.

Konflikten mellem Nord og Syd skabes
I 1489 mente venetianerne, at det var deres tur til at eje Cypern. I knapt hundrede år havde de fornøjelsen, så blev det tromlet ned af det ottomanske rige i 1571. Ottomanerne sad på Cypern i 300 år. Derefter kom Storbritannien. I 1925 blev Cypern en af Storbritanniens kronkolonier, til cyprioternes store utilfredshed. De havde fået nok af at være kastebold mellem forskellige herredømmer, og de krævede at få lov til selv at bestemme. Med dette krav skabtes den konflikt, der er mellem Nord og Syd i dag. Den græsk cypriotiske befolkning ville gerne tilhøre Grækenland. Et ønske, den tyrkisk cypriotiske del af befolkningen syntes var en meget dårlig ide. I 1950 ville den cypriotiske ortodokse kirke og 95 procent af græsk cyprioterne tilhøre Grækenland. Storbritannien, der stadig mente, det havde noget at sige, udarbejdede en ny grundlov, som den tyrkisk cypriotiske del af befolkningen syntes var helt fin. Det syntes den græsk cypriotiske del af befolkningen ikke. Især ”Den nationale Organisation af Cypriotiske Kæmpere” var imod. Det var alt eller intet. Derefter begyndte organisationen en regulær guerillakrig mod Storbritannien. I 1960 havde Storbritannien fået nok, og de garanterede Cypern uafhængighed. Den græske ærkebiskop, Makarios, blev udnævnt som præsident, mens den tyrkiske Kükûk blev udnævnt som vicepræsident. I 1964 tog præsident Makarios et stort skridt mod Grækenland, og skridtet bragte landet på randen af borgerkrig. De Forenede Nationer sendte straks en fredshær til Cypern. Men i 1967 tog en militær-junta magten i Grækenland, og dermed røg alle forberedelser, tanker og ønsker om at forene Grækenland og Cypern i vasken. Selv ikke de mest ivrige Græsk-cyprioter ville indgå nogen form for samarbejde med det nye styre i Grækenland. Grækenland gav dog ikke op, og 15. juli 1974 udførte en græsk organisation, med hjælp fra CIA, et kup mod Cyperns præsident Makarios. I hans sted blev indsat en nikkedukke, der tjente Grækenland. Tyrkiet blev rasende og invaderede Cypern. Dermed røg Grækenland ud i kulden. Men Tyrkiet var ikke tilfreds og snuppede den øverste tredjedel af Cypern. Besættelsen betød, at 180.000 græsk cyprioter måtte forlade deres hjem i en fart.
I 1983 proklamerede tyrkisk cyprioterne, at den besatte del af landet var en uafhængig stat, og den nye stat fik navnet “Den tyrkiske Republik af Nordcypern”. Ingen andre lande end Tyrkiet har anerkendt den nye stat. Taler om fred er forekommet sporadisk på Cypern. De forende nationer har trukket mange af fredsstyrkerne ud af landet. Og der er fredeligt i landet. Men Cypern er fortsat en delt nation. Der skal ikke meget til at få vandene til at gå højt. I hvert fald var det fredsmæssigt ikke en god ide, da Sydcypern opstillede missiler, der kunne nå Tyrkiet. På et punkt er nord og syd dog enige. De vil meget gerne have et fuldbyrdet medlemskab af EU, og dette ønske kan tvinge parterne til at finde en diplomatisk løsning på konflikten.

Find ud af hvordan du køber bolig på Cypern på BoligUdland

Find din drømmebolig på Cypern på BoligUdland

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This