LANDEINFO

Historie

Del af oldtidens Illyrien
Området er del af oldtidens Illyrien, der i det 7. århundrede blev erobret af slaviske kroater og slovenere, og som i det 11. århundrede blev et selvstændigt rige. Fra og med 1091 hørte området under Ungarn, i det 16. århundrede under osmannerne, og i 1699 under Habsburgerne i Østrig-Ungarn.

En omtumlet periode
I 1918 blev Kroatien del af Kongeriget af Serbere. Kroater og Slovenere, var i opposition til det serbiske styre og arbejdede for uafhængighed. Efter italienske og tyske angreb mod Jugoslavien dannedes den 10. april 1941 en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Država Hrvatska (NDH) efter tysk forbillede. Den 18. maj 1941 blev Kroatien udråbt til kongerige i Rom med hertugen af Spoleto som konge under navnet Tomislav 2., og landet blev styret af fascisten Ante Paveliæ som poglavnik (“fører”). Hertugen kom aldrig til Kroatien og frasagde sig kongeværdigheden i 1943 efter Badoglios kapitulation til De Allierede.
I 1943 besatte Kroatien resten af Dalmatien, som var italiensk. I årene 1944-1945 befriedes Kroatien fra det fascistiske styre af Titos styrker og blev en republik i den jugoslaviske føderation. Under den jugoslaviske socialisme opretholdt og udviklede Kroatien sin nationale selvstændighed, hvilket til en vis grad var til skade for de nationale mindretal. Ved en udrensningskampagne i Den Kroatiske Kommunistiske Liga i 1972, nedlagdes Matica Hrvatska, en organisation, der havde til opgave at udbrede kendskabet til kroatisk kultur.

Det politiske system liberaliseres og Kroatien udtræder af føderationen
I slutningen af 1980’erne liberaliseredes det politiske system. Jugoslaviens Kommunistforbund afstod fra det magtmonopol og den politiske lederrolle, der var foreskrevet i forfatningen, og i april afholdtes de første valg med deltagelse af flere partier siden Den 2. Verdenskrig. Parlamentsvalget i Kroatien endte med en sejr for centrum-højrepartiet Den kroatiske Demokratiunion, HDZ, der var tilhænger af at omdanne Jugoslavien til en forbundsrepublik af uafhængige stater. Lederen af HDZ, den pensionerede general Franjo Tudjman, valgtes til republikkens præsident. I december vedtog parlamentet en ny forfatning, der anerkendte retten til udtrædelse af føderationen. Kroatien erklærede sig uafhængigt i juni 1991, mens serberne i Krajina udtrykte ønsket om en løsrivelse fra Kroatien. Slovenien proklamerede ligeledes sin selvstændighed.
Den jugoslaviske forbundshær, hvis øverstkommanderende hovedsageligt var serbere, intervenerede i Kroatien og Slovenien, idet de erklærede, at løsrivelserne var en trussel mod den jugoslaviske enhed. Der udbrød krig med store tab på begge sider. Tyskland anerkendte i december 1991 Kroatien som selvstændig stat og EU fulgte hastigt efter. Få dage tidligere havde serberne i Krajina i det sydlige Kroatien, i Slavonien, Baranja og Vest-Serm i øst, udråbt Republikken Krajina, som en ny jugoslavisk forbundsrepublik eller som medlem af et forbund af serbiske stater.

EU som mægler
Efter mægling fra EU, undertegnede Serbien og Kroatien i januar 1992 en fredsaftale, hvor 15.000 FN-soldater udstationeredes i krigszonen, men repræsentanterne fra Krajina saboterede aftalen. Næsten en tredjedel af det kroatiske territorium var besat af forbundshæren og serbiske, paramilitære korps. Parterne anklagede hinanden indbyrdes for at bryde våbenhvilen og for at begå krigsforbrydelser. FN’s Sikkerhedsråd ratificerede enstemmigt i februar 1992 udstationeringen af en fredsbevarende styrke i Kroatien, efter oppositionens nederlag i Krajina. FN-styrkerne havde til opgave at overvåge freden og beskytte det serbiske mindretal i Kroatien, som stadig rådede over civile modstandsgrupper. Alle parter enedes om at FN-styrkerne skulle forblive 1 år i området.

Optages som medlemsstat i FN
Ved FN’s generalforsamling i New York i maj blev de tidligere jugoslaviske republikker Kroatien, Slovenien og Bosnien-Herzegovina officielt optaget som medlemsstater nr. 176, 177 og 178.
Efter sit genvalg den 2. august 1992, lykkedes det i 1993 for præsident Franjo Tudjman at få genåbnet landevejen mellem Zagreb og Beograd, efter indgåelsen af en aftale med Den Nye Jugoslaviske Forbundsstat, bestående af Serbien og Montenegro, med FN’s udsendte repræsentant, USA’s tidligere udenrigsminster Cyrus Vance, som mægler.
I oktober 1992 udtalte præsident Tudjman fra Kroatien og præsident Cosic fra Den Jugoslaviske Forbundsstat i fællesskab en fordømmelse af de såkaldte «etniske udrensninger» og enedes om at give flygtningene en human behandling.

Stor opbakning til sammenslutning med de bosniske serbere
I følge de officielle tal var 99% af de stemmeberettigede i Krajina på dette tidspunkt tilhængere af en sammenslutning med de bosniske serbere, men indtil slutningen af 1993 var der ikke taget noget egentlig initiativ for at føre tanken ud i livet. Det førte til øget spænding i Kroatien. Tudjman, der var opsat på at undgå yderligere splittelse, tilbød de serbiske kroater i Krajina amnesti og et begrænset selvstyre; disse tillod til gengæld genopbygningen af Maslenica-broen, der forbinder syd med nord.
Konflikten i Kroatien, der ganske vist var mindre blodig end krigen i Bosnien-Herzegovina, kostede hundredetusindvis af ofre blandt civilbefolkningen. I slutningen af 1993 underskrev Franjo Tudjman og præsidenten for Bosnien-Herzegovina, Izetbegovic, en våbenhvileaftale og nedlagde fangelejrene.

Striden om Krajina-enklaven
I januar 1994 enedes Kroatien og Serbien i Geneve om at genetablere vejforbindelser og telekommunikationen mellem de to republikker. Der åbnedes ligeledes kontorer i Zagreb og Beograd, som skulle fungere som diplomatiske repræsentationer, om end på et lavere niveau. Det lykkedes imidlertid ikke at løse problemet med Krajina-enklaven, der stadig kontrolleredes af serberne. Kroaterne forsøgte at opnå serbernes anerkendelse af retten til selvstændighed, hvilket Slobodan Milosovic modsatte sig. Under alle omstændigheder hilste forhandlerne fra FN og USA, Thorvald Stoltenberg og Lord Owen, den nye overenskomst, der medvirkede til at reducere spændingerne mellem de to tidligere jugoslaviske republikker, velkommen. I slutningen af januar forsøgte Kroatien ikke desto mindre at generobre Krajina-enklaven, dog uden held, men det førte til våbenhvilens ophør. FN’s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt i februar at udvide mandatet for «De blå baretter», der var udstationerede i Kroatien.

Kuna’en genindføres
I juni 1994 genindførte Kroatien «kuna’en», der havde været møntfoden, som marionetregeringen under tyskernes besættelse under Den anden Verdenskrig havde anvendt i landet. Den afløste «denaren», der var blevet indført efter selvstændigheden. Det mødte modstand hos oppositionen, men Tudjman fremhævede at det kroatiske ord «kuna» betyder mår, og henviste til det 11. årh., hvor pelse og skind var betalingsmidlet.
I januar 1995 advarede Kroatien FN om at man ikke ville forlænge de fredsbevarende styrkers mandat der udløb d. 31. marts. I følge Tudjman beskyttede de 12.000 «blå baretter» i realiteten serberne i Krajina, hvor de kontrollerede 27% af det samlede kroatiske landområde. De serbiske og kroatiske styrker indledte forberedelserne til en ny krig, mens FN erklærede at en tilbagetrækning af den fredsbevarende styrke kunne føre til den hidtil værste krise i Europa siden 1945. Den 13. april bombede serbiske styrker lufthavnen i Dubrovnik, og ti dage senere blokerede de atter vejen mellem Zagreb og Beograd i det vestlige Slavonien. Den kroatiske side genvandt kontrollen med området efter en hurtig militær aktion i maj. Umiddelbart efter blev Zagreb udsat for serbiske bombardementer.

Krajina-enklaven erobres af Kroatien
Præsidenten for Den jugoslaviske Forbundsstat Slobodan Milosovic erklærede, at hvis FN hævede sanktionerne mod Jugoslavien, ville det blot være et spørgsmål om måneder før freden ville være genetableret på Balkan. En aftale mellem Franjo Tudjman og USA tillod tilstedeværelsen af en international styrke og dens trinvise tilbagetrækning, bistået af NATO-styrker.
Serberne led i begyndelsen af august deres værste nederlag efter det tidligere Jugoslaviens opløsning. Krajina-enklaven erobredes af kroaterne, hvilket tvang serbiske civile og militære på flugt. Der var anklager om tortur og overgreb mod de kroater, der besatte Krajina. Omkring 250.000 serbere sluttede sig til de allerede flere end 700.000 flygtninge på Balkan. Kroaternes besættelse af Krajina ansås for at være en af krigens største etniske udrensninger. Indtil maj 1996 var kun 8 kroater blevet retsforfulgt ved Krigsforbryderdomstolen i Haag.

Forhandlinger om fred
Repræsentanter fra den kroatiske regering og de østslavonske serberes ledere enedes i oktober om principperne for genetablering af freden i området. Tudjman vandt valget den 29. oktober, men opnåede ikke det 2/3’s flertal, han behøvede for at kunne indføre en ny forfatning og dermed overdrage flere magtbeføjelser til præsidenten. Forhandlingerne mellem Zagreb og Beograd i slutningen af august 1996, åbnede for tilbagevenden for flygtningene. Tudjman, der anklagedes for at obstruere aftalen, accepterede at et begrænset antal serbiske kroater kunne genetablere sig i hans land. Han blev genvalgt i juni 1997 med 61,4% af stemmerne. I slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998 fremkom nye anklager om overgreb begået af kroater under modoffensiven, der førte til Krajinas fald.

Tudjman afgår ved døden
I november 1999 blev præsident Tudjman hasteindlagt, og han døde i december. Dødsfaldet medførte, at de planlagte valg blev udskudt en måned til afholdelse i januar. I december afsagde højesteret en kendelse, hvori det statslige fjernsyn blev kendt skyldig i overtrædelse af forfatningen, idet det havde nægtet at bringe 2 opfordringer fra den nyligt stiftede uafhængige gruppe, Stemme 99. Stationens argument havde været, at gruppen ikke opfordrede til at stemme på sig selv men på det største oppositionsparti, – til skade for regeringspartiet.

Stipe Mesic vælges til præsident
Ved valget i januar 2000 valgtes Stipe Mesic til præsident. Han var kandidat for en centrum-venstre alliance bestående af liberale, socialdemokrater og andre grupper. Valget ændrede afgørende det politiske landskab. Den nye regerings højeste prioriteringer var indlemmelsen af Kroatien i EU og NATO, elimineringen af korruptionen, reformer af militæret og begrænsninger i præsidentens magt. Disse målsætninger medførte øjeblikkeligt, at Mesic havde brug for at ændre forholdet til Bosnien-Herzegovina. Den omstændighed at dele af Kroatiens hær stod i Bosnien-Herzegovina var nemlig medvirkende til, at Kroatien ikke kunne optages i EU. Den ændrede politik overfor nabolandet medførte samtidig en forbedring af den politiske situation internt i Bosnien-Herzegovina.

Hundredetusinder på gaderne for Mirko Norac
I februar 2001 demonstrerede hundredetusinder anført af krigsveteraner i Splits gader mod forsøget på at arrestere general Mirko Norac for krigsforbrydelser. Den socialdemokratiske regerings ændrede holdning i dette spørgsmål fik højrefløjen til at beskylde den for landsforræderi og kræve dens og præsidentens afgang.
Den højre-nationalistiske alliance, Kroatiens demokratiske Union, vandt i november 2003 over centrum-venstre koalitionen ledet af den tidligere premierminister Ivica Racan. Unionen og dens to alliancepartier fik 75 af de 140 pladser i parlamentet mod socialdemokratiets 63 pladser. Landets nye leder, Ivo Sanader erklærede at han anerkendte landets internationale forpligtigelser, deriblandt samarbejdet med FN’s krigsforbrydertribunal i Haag. Valgkampen havde især drejet sig om Kroatiens ønske om indtræde i NATO i 2006 og i EU i 2007.

Find ud af hvordan du køber bolig i Kroatien på BoligUdland

Find din drømmebolig i Kroatien på BoligUdland

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Eksempler på boliger til salg i Kroatien

  • Betagende Villa Brela i Makarska, Makarska
  • Fabelagtig Villa Tucepi i Makarska, Makarska
  • Fantastisk fuldtmøbleret lejlighed Dras, Drasnica
  • Eksklusiv lejlighed i Gamle By, Makarska, Makarska
  • Vidunderlig lejlighed i Krvavica, Krvavica
Edit This