LANDEINFO

Historie

Navnet Bulgarien stammer helt tilbage fra omkring år 165
Bulgariens moderne historie går cirka 2.500 år tilbage. Landet fik navnet Bulgarien omkring år 165, og navnet er ikke siden ændret. I det 7. århundrede indvandrede en gruppe bulgarere ledet af Khan Asparuh det nordlige Balkan, hvor de blandede sig med den lokale slaviske og trakiske befolkning. De dannede det første bulgarske rige. Kristendommen kom til landet, og religionen forankrede sig stærkt. Den bulgarske kirke proklamerede sin uafhængighed i år 927, og var i høj grad forud for sin tid, hvad det angik. Kirken i resten af Vesteuropa erklærede sig først uafhængig i det 16. århundrede. Bulgarien var en vigtig europæisk stat i det 9. og 10. århundrede, og var i strid med det Byzantinske Rige om kontrollen over Balkan. Den bulgarske stat blev slået af ruserne i 969, og blev fuldstændig knust og undertrykket som følge af et byzantinsk angreb under Basileios II i 1018.Genoprettet i 1185
Bulgarien blev genoprettet i 1185, og fortsatte med at være et vigtigt land i Sydøsteuropa i over to århundreder. Samtidig kæmpede det for sin plads i regionen ved siden af det byzantinske rige, Ungarn og korsfarerstaterne i Grækenland, indtil det blev indtaget af osmannerne i slutningen af det 14. århundrede. Med overtagelsen måtte Bulgarien de næste 500 år se sig udslettet fra verdenskortet. I 1878 blev Bulgarien som følge af den russisk-tyrkiske krig selvstændigt, og landet indførte monarkiet. Mellem 1912 og 1913 var landet involveret i krigene på Balkan i en række konflikter med sine nabolande. Under 1. verdenskrig kæmpede Bulgarien på centralmagtenes side, og var allieret med Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige. Under 2. verdenskrig var Bulgarien medlem af aksemagterne. Efter krigen blev landet besat af Sovjetunionen, og blev udråbt til folkerepublik i 1946 og blev dermed kommunistisk.  I 1990 blev landet igen frit og uafhængigt, og indførte den parlamentariske styreform i den nye republik. Bulgarien blev medlem af NATO den 29. marts 2004, og medlem af EU den 1. januar 2007.
Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Edit This