LANDEINFO

Sundhed og sikkerhed

Sygdomme
Ved en rejse til Montenegro kan man overveje beskyttelse mod følgende sygdomme:

Difteri
Difteri er en form for halsbetændelse ledsaget af optagelse af en nervegift i kroppen. Sygdommen smitter gennem luften fra andre menneskers svælg. Er der ikke vaccineret indenfor de sidste 10 år, bør der gives en vaccination, ofte i kombination med stivkrampevaccine.

Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe (tetanus) opstår som komplikation til urene sår. Er man beskyttet, kan man undgå at blive vaccineret i forbindelse med behandling af sårskader under rejsen. Ligger sidste vaccination mere end 10 år tilbage, bør der gives en vaccination der beskytter i mindst 10 år. Gives nu næsten altid i kombination med difterivaccine.

Sikkerhed

Genrelt sikkert
Montenegro er generelt et sikkert land, og det er sjældent man hører om udlændinge der har lidt overlast.

Husk at deklarere beløb over 2.000 Euro
Ved indrejse skal beløb svarende til 2.000 Euro eller derover deklareres. Undlader man dette, uanset om man blev opfordret til det eller ej, risikerer man at få konfiskeret pengene ved udrejse. Pligten til at deklarere ved indrejse omfatter også værdifulde effekter som eksempelvis computere, smykker og kameraer.

Biltyverier og andet
Ved rejser i Montenegro bør man være opmærksom på risikoen for tyveri. Biltyveri af specielt firehjulstrækkere og luksusprægede biler forekommer. Efterlad aldrig personlige papirer eller bagage i en parkeret bil. Benyt kun autoriserede taxaer.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This