LANDEINFO

Sundhed og sikkerhed

Sygdomme
Ved en rejse til Cypern af op til 4 ugers varighed kan man overveje beskyttelse mod følgende sygdomme:

Difteri
Difteri er en form for halsbetændelse ledsaget af optagelse af en nervegift i kroppen. Sygdommen smitter gennem luften fra andre menneskers svælg. Er der ikke vaccineret indenfor de sidste 10 år, bør der gives en vaccination, ofte i kombination med stivkrampevaccine.

Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe (tetanus) opstår som komplikation til urene sår. Er man beskyttet, kan man undgå at blive vaccineret i forbindelse med behandling af sårskader under rejsen. Ligger sidste vaccination mere end 10 år tilbage, bør der gives en vaccination, der beskytter i mindst 10 år. Gives nu næsten altid i kombination med difterivaccine.

Andre gode råd
– Drikkevand på Cypern er enten afsaltet havvand eller regnvand, som opsamles i store reservoirer i vinterhalvåret. Der er godt med chlor i, så det smager ikke særlig godt. Man bliver ikke syg af vandhanevandet, men det anbefales at købe flaskevand.
-Undgå salater der kan være skyllet i vand fra hanen
-Vær sikker på at din mad er gennemstegt/kogt
– Husk altid at drikke masser af vand, i varme områder er 3-4 liter dagligt ikke for meget. Væskemangel er ganske alvorligt, men kan nemt undgås. Som tommelfingerregel siger man, at der skal drikkes 1 liter vand pr. 10 grader.

Sikkerhed
Et af mange plusser ved Cypern er den lave kriminalitet, der nærmest ikke eksisterer. Det er den laveste i Europa, beregnet til 1/6 af gennemsnittet i EU. Dette skyldes bl.a. de meget tætte familiebånd, der findes blandt cyprioter. Familien har ansvaret for hinanden, og skulle nogen komme ud på et skråplan, vil familien altid sørge for de nødvendige konsekvenser.

Find svar eller stil spørgsmål om Cypern på BOLIGDEBATTEN

Gæt boligpriser på boliger fra Cypern og mange andre lande

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This