LANDEINFO

Geografi

Det fjerdestørste land i verden
USA er det fjerdestørste land i verden efter Rusland, Canada og Kina. USA’s fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord. To af USA’s stater befinder sig udenfor fastlandet i form af Alaska i det nordvestligste hjørne, hvor Nordamerikas højeste bjerg, Mt. McKinley ligger. Derudover er der Hawaii, som ligger i Stillehavet.

USA består af disse geo-økonomiske zoner:

Den østlige del
Den østligste del består af New England staterne, Apalacher bjergene, dele af området ved de store søer og Atlanterhavskysten. Området er overvejende fladt og strækker sig fra Hudsonflodens udmunding i Atlanten i nord til Florida halvøen i syd. Regionen er rig på kul og jern, er  det tættest befolkede og mest industrialiserede, og her er landets vigtigste stålindustrier beliggende. Et højt mekaniseret landbrug forsyner byerne med fødevarer.

Den Centrale zone
Den centrale zone strækker sig fra Lake Erie i øst til Rocky Mountains i vest, og er i syd afgrænset ved den mellemste del af Mississipi. Den er overvejende dækket af prærie og steppeland, og er USA’s vigtigste landbrugsområde.

Den nordlige del
Den nordlige del er overvejende præget af gartnerier, mælkeproduktion og landbrugsproduktion. Endvidere opdrættes kvæg og svin. I omegnen af de store søer findes en række vigtige industricentre, som er lokaliseret der grundet de betydelige forekomster af kul og jern samt den lokale landbrugsproduktion.

Den sydlige zone
Den sydlige zone består af den nedre del af Mississipi, Florida halvøen, Texas og Oklahoma. Der findes store marker med bomuld, sukkerrør og ris, og i Texas er kvægdriften meget udbredt. Der findes betydelige mineralressourcer i form af olie, kul, aluminium mv.

Den vestlige del
Den vestligste del af landet er bjergrigt, og her findes vigtige ressourcer i form af bl.a. olie, kobber, bly, zink mv. I Californien findes der meget frugtbare områder i dalene, hvor floderne Sacramento og San Joaquín løber igennem. Der findes en betydelig produktion af grøntsager og vin. Langs kysten ud til Stillehavet findes der endvidere en række vigtige industricentre.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This