LANDEINFO

Geografi

Landegrænser: 2890 km: Andorra 60 km, Belgien 620 km, Tyskland 450 km, Italien 490 km, Luxembourg 75 km, Monaco 5km.
Kystlinie: 3427 km
Højeste punkt: 4807 meter Mont Blanc
Laveste punkt: -2 meter Rhône River

De franske territorier
Frankrig strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Udover moderlandet i Vesteuropa (la métropole) består Frankrig af territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det Indiske ocean, Stillehavet og Antarktis.

Varierede landskaber
Frankrig rummer mange varierede typer af landskaber, fra kystsletterne i nord og i vest ved Atlanten og Nordsøen, til de store bjergkæder Pyrenæerne i syd og Alperne i øst med Alpernes højeste bjergtop Mont Blanc, 4.810 meter. Inde i landet findes andre bjergkæder som Centralmassivet, Juraen og Vogeserne.

Deles af fire flodsystemer
Frankrig deles af fire store flodsystemer, hvoraf tre udmunder i Atlanten. De største franske floder er:

  • Loire: Udmunder i Biscayabugten. Loire er Frankrigs længste flod. Den er 1.012 km lang og afvander med sine bifloder en femtedel af Frankrigs areal. Loire-dalen er ikke mindst kendt for sine slotte (især Amboise, Azay-le-Rideau, Chambord, Chenonceaux, Valençay og Villandry), men også en række anerkendte hvidvine stammer fra dette område (f.eks. Muscadet, Sancerre og Pouilly).
  • Rhône: Udspringer i Schweiz og løber ind i Frankrig via Genevesøen for siden at møde Saône ved Lyon, og derefter, som den eneste store, franske flod, udmunder den i Middelhavet ved Marseille.
    Rhône er en 812 km (i Frankrig 550 km) lang schweizisk/fransk flod, som udspringer i Valais i Schweiz i Gotthard-massivet ved Rhône gletcheren. Den løber ind i Frankrig ved Geneve, efter at have løbet igennem Geneve-søen. Herefter løber den mod syd, og lægger skråninger til vindyrkning af Côtes du Rhône. I dette områder fremstilles nogle af Frankrigs bedste vine. Rhône har sit udløb i Camarque, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon. Camarque er kendt for sit specielle fugleliv, og her ses mange afrikanske fuglearter, bl.a. flamingoer om sommeren.
  • Seinen: Udmunder i den engelske kanal som den eneste større flod. Vigtige bifloder er Oise, Marne, Yonne og Aube.
  • Garonne: Udspringer i Spanien, passerer den franske grænse og løber igennem byer som Toulouse og Bordeaux.
 
Hold dig opdateret om det sidste nye – tilmeld dig vores NYHEDSBREV

Læs om klimaet i Frankrig

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk. Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.
Edit This