LANDEINFO

Mad og drikke

Mad
Tysk mad er karakteriseret ved at være rustikt. Der er tale om sulemad med en del fedt. Landet har en lang og kødfyldt madtradition. Tager man på restaurant består menukortet typisk af mange retter med navnlig svinekød, og retter som bratwurst, sauerkraut og wienerschitzel er at finde på langt de fleste spisekort. Især pølser og schitzeler i alle afskygninger finder vej til tyskernes ganer. Et eksempel her er Jägerschnitzel mit bratkartofflen (brassede kartofler).

Andre meget populære retter er Eisbein (flæskeskank) mit Sauerkraut, sauerbraten (sursteg), og  Leberknödelsuppe  (leverkugler man serverer i helst en kraftig oksekødssuppe, men serveres også en del i klare supper. Om vinteren spiser tyskerne en del supper, hvor især kartoffelsuppe er blandt de foretrukne.

Berlin er kendt for sin specialitet Buletten, der bedst kan beskrives som en slags frikadelle. Buletten består af hakket kød blandet med brød, løg og krydderier. I hele Tyskland hedder en Berliner en berliner. Kun i Berlin hedder dette runde wienerbrød, som er bagt i friturefedt og fyldt med marmelade, Pfannkuchen. Den absolutte klassiker i det berlinske køkken er dog Currywurst (pølse i karry), med eller uden tarm. På næsten hvert hjørne finder man en pølsevogn, som serverer Currywurst med pommes frites. Denne ægte berlinske specialitet har sågar fået sit eget mindesmærke.

Et af de mest populære køkkener i Tyskland er det Bayerske. Klassikeren i det bayerske køkken er Leberkäse, som er en ret af finthakket svine- og oksekød, som bages i en brødform. Som hovedret serveres den med kartoffelsalat og spejlæg eller som kold mad med syltede agurker. Pølsespecialiteterne er absolut Münchner Weißwurst (lys kogt pølse) og Nürnberger Rostbratwurst (ristet pølse). Den lyse kogte pølse af kalve- og svinekød med løg og persille spiser man sammen med sennep og ”Brezel” (saltkringle, som tyskerne spiser til måltider eller som snack). Den ristede nürnberger pølse fås fra pølsevogne i friskt brød eller som et helt måltid med sauerkraut, stærk sennep og groft brød til.

Drikkevarer

Tyskernes absolutte nationaldrink er øl. En del af den tyske kultur er så absolut at frekventere de berømte Bierstube. Der findes ca. 1250 bryggerier i Tyskland, som producer over 4000 forskellige øl, så udvalget er imponerende. Langt de fleste af disse er stadig uafhængige af de store globale aktører og er drevet af familier og mindre dynastier. Landet har historisk set bestået af et kludetæppe af mindre hertugdømmer, bispedømmer og sågar kongeriger. Denne opdeling har sat sig sit tydelige præg på hvordan den tyske ølkultur har udformet sig. Mange regioner og byer har stadig deres helt egne specialiteter, udviklet som følge af særlige lokale forhold. Gode eksempler er Altbier, Kölsch og Schwarzbier. For dem som bare tror, at en tysk pilsner ”bare” er en tysk pilsner behøver man blot at sammenligne en typisk nordtysk pilsner, f.eks. en Jever, med en Bitburger, eller den specielle Fürstenberg, for slet ikke at tale om sydtyske småbryggeriers ofte meget specielle bud på hvad en pilsner er. Vandkvaliteten, maltsammensætningen, humletypen & mængden, gærtypen, foruden traditionen, brygmesteren og regionen, er bare nogle af de elementer der skaber den variation der gør Tyskland til et utroligt interessant ølland.

Specielt Bayersk øl er anbefalelsesværdigt, og de har en af verdens længste og mest stolte ølhistorier. Anekdoterne derfra er mange. Eksempelvis stammer betegnelsen bajer fra bayersk øl, men da pilsner-øltypen sidst i 1800-tallet slog igennem, hang benævnelsen fast. Blandt andet blev Albani grundlagt med fremstilling af bayersk øl for øje.

I Danmark er øl som Erdinger, Warsteiner, Paulaner kendte navne, men disse er blot et minimalt udpluk af den palette af øl der findes. En af de specielle er Berliner Weiße (en prikkende overgæret øl, som er brygget med en blanding af hvede- og bygmalt), og som er kendt langt ud over berlins grænser. Berliner Weiße serveres med et “Schuss” (skvat) hindbær- eller skovmærkesaft og drikkes for det meste med et sugerør. Uden dette “skud” kan den godt smage vandet og surt.

Oktoberfesten
Der findes ikke noget mere tysk og traditionsrigt en denne årlige ølfest i München, som er blevet verdens største folkefest med tyrolermusik og øl serveret af kvinder med udefinerlige brystmål i traditionsrigt outfit. Festen blev første gang afholdt den 17. oktober 1810, men på grund af kalenderskift holdes den nu i perioden medio september til primo oktober.

Vin
Vin er ligeledes noget tyskerne kan finde ud af, om end ikke mange for alvor har fået øjnene op for tysk vin. Typiske hvide druer er Riesling, Müller-Thurgau/Rivaner og Silvaner. Langt de fleste forbinder Tyskland med søde hvidvine, men rent faktisk står der på ca. 36 % (2004, svarende til 36852 ha) af de tyske vinmarker rødvinsdruer, og andelen er stigende. De mest almindelige rødvinsdruer er Spätburgunder (31 % af de røde druer), Dornfelder (22 %) Portugieser (13 %) og Trollinger (7 %). Typisk er vinene i den lette og elegante stil som man også kender det fra eksempelvis Beaujolais.

Det mest kendte vinområde er Moselregionen. Mosel-dalen mellem Koblenz og Trier er et romantisk flodlandskab, som er præget af vindyrkningen, der også har gjort området verdensberømt. Idylliske steder med klingende navne, hvor der dyrkes vin, vinrestauranter og kulturhistorisk vigtige lokaliteter findes her på rad og række. Den 545 kilometer lange Mosel er Rhinens største biflod. Den kurvede floddal med de stejle skrænter, hvor der vokser vindruer, kan med rette sammenlignes med et “naturligt amfiteater, som er omkranset af vinstokke”. Den smukke natur oplivede allerede regionen længe inden turister fra hele verden opdagede området. Floden Mosel, udspringer i Frankrig, den slynger sig bredt og nærmest beruset i retning af Rhinen. Det var romerne og kelterne der plantede de første vinstokke på de stejle skrænter langs floden. Men det var for 2000 år siden og i mellemtiden er der meget, som har ændret sig. Hvidvinen fra Mosel-området er ensbetydende med en markant, frugtagtig Riesling, som udstråler elegance og ubesværethed.

Med 380 meters højde og 55 graders hældning regnes “Bremmer Calmont” for at være Europas stejleste vinbjerg. Takket være det milde, nærmest mediterrane klima og de varmelagrende stejle skrænter af skifer trives den frugtagtige-markante Riesling særlig godt her.
Selv de mindste byer langs Mosel har deres egen vin- og folkedragtfest. Vinsmagninger i kældrenes hvælvinger er ligeledes en fast bestanddel af livet i Mosel-regionen.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This