LANDEINFO

Mad og drikke

Mad

Gastronomiens højborg
Fransk madlavning er så varieret, at det stort set ikke kan sammenlignes med andre køkkener. Det er et overflødighedshorn af lækkerier, som man bestemt skal unde sig selv. Frankrig er og bliver gastronomiens højborg. Intet andet land er så rigt på specialiteter, og intet andet land har blot tilnærmelsesvis så stort et netværk af gode restauranter, hvor tusindvis af kokke værner om kogekunstens tradition, der næsten er som en religion for dem. Les plaisirs de la table (bordets glæder) har plads ved ethvert bord, selv det mest beskedne. Det gælder mand / kvinde, rig / fattig, konservativ / revolutionær. Når man sætter sig til bordet, er det for at nyde måltidet.

Hver region har sit eget køkken
Traditionelt har enhver region af Frankrig sit eget karakteristiske køkken. I nordvest bruger man smør, crème fraiche og æbler. I Provence (i sydøst) bruges olivenolie, krydderurter og tomater. I sydvest bruger man andefedt, foie gras og Karl Johan-svampe. Mad fra nordøst Frankrig minder meget om tysk mad, hvor der bruges fedt, pølse, øl og sauerkraut. Udover disse madområder er der mange andre lokale køkkener med specialiteter som for eksempel Loiredalens ferskvandsfisk og hvidvine, og Basquekøkkenets brug af tomat og chili.

Eksempler på klassiske franske retter:
Gratiée des Halles (Gratineret løgsuppe):  Klassisk løgsuppe med oprindelse i Paris.
Joues de sanglier et poires confites au Bouzy (vildsvinekinder med rødvinspærer): Klassisk vildtret fra Ardernnerne, som er kendt for sine ragouter og retter med vildt.
Quiche Lorraine (tærte): Verdenskendt tærte fra Lorraine. Den verdensberømte tærte Quiche Lorraine skal efter sigende være opfundet af en bager i Nancy. Til den traditionelle quiche benyttes en tærteform på 18 cm. i diameter, som beklædes med dej. Derpå fordeles fyldet som består af en blanding af fløde og æg, hvorpå iblandes små flæsketern. Eftersom Quiche Lorraine vandt indpas i hele Frankrig listede den revne ost sig med ind i opskriften. Der findes adskillige andre udgaver af “Lorraine”, bl.a. Paté Lorraine (kødpostej fra Lorraine).
Foie Gras (Gåseleverpostej): Skikken med at stopfodre gæs for at opnå en fed lever har været kendt i 4500 år og kan føres tilbage til de gamle ægyptere. Det var tilsyneladende jøder fra Østeuropa, der indførte gåsehold i Alsace. I Frankrig blev det Strasbourg, der kom til at repræsentere Foie Gras på det gastronomiske landkort.
Carbonnades (Okseragout kogt på øl): En af de tunge retter fra Normandiet.
Grenouilles sauce poulette (Frølår i poulette-sauce): Klassisk ret fra Pays de Loire.
Les escargots de Bourgogne en coquille (vinbjergsnegle i kryddersmør): Traditionel og kendt ret fra Bourgogne. I Bourgogne tilberedes sneglene ved at de først faster i 24 timer. Derefter renses de under rindende vand, hvorpå de lægges i en salt-eddikelage i 10 timer, så slimet løsnes. Renses endnu engang, inden de hældes i kogende vand i 30 min. Dernæst kan de lirkes ud af sneglehusene, den sorte tarm fjernes, og de vaskes til slut.
Côte de boeuf (Oksekotelet): Oksekoteletten skal gennemsnitlig veje 800 g. og er en populær ret for 2 personer, og står hyppigt på spisekortet i brasserier og bistroer. Det bedste kød kommer fra Charolais, som er stjernen blandt Frankrigs kvægracer.
Choux Farci au lapin de garenne, braisé au serpolet. (Kål fyldt med vild kanin, brød, æbletern, valnødder og selleri): Kendt ret fra Lyons bistro køkken. Området er ellers i særdeleshed kendt for sine pølser, hvor de 2 vigtigste er den grove Rosette og den mere finthakkede sauchisson de Lyon.
Bouillabaisse (Provencalsk fiskesuppe): Dette er en af de mest kendte supper fra Frankrig, oprindeligt stammer den fra Provence. Der er mange forskellige måder at tilberede denne skønne fiskesuppe på, afhængig af udbuddet af fisk samt ens pengepung.  Man vil ofte kunne se store prisforskelle på denne ret på menukortet, da mange ikke bruger frisk fisk, eller har tilsat en lille variation af fisk i den. I en rigtig vellavet og traditionel Bouillabaisse bør indgå min. 7 slags middelhavsfisk, og fisken skal altid være frisk. Disse kunne være fjæsing. Havtaske, havtudse, havkat, hvilling, taskekrappe og languster.

Ud at spise
Når man spiser ude i Frankrig, kan man skelne mellem følgende steder:
Bistro: Bistro er et lille, uprætentiøst madsted, som ofte serverer traditionel, veltillavet mad. De gamle bistroer fra La Belle Epoque er stemningsfulde og smukke med zinkdiske, spejle på væggene og mange steder detaljer skåret i træ. Bestil bord, hvis du ikke gider vente. Her spiser man frokost fra klokken et, middag tidligst ved otte-halvni-tiden. Mange moderne bistroer har ganske avanceret mad, og priserne er altid overkommelige.
Brasserie: Brasserie er et stort sted med megen atmosfære. Ofte er både indretning og mad i Alsace-stil, og kan derfor tilbyde et stort udvalg af vine fra det østlige Frankrig samt surkål, flæsk og pølser. Udenfor på gaden kan du vælge skaldyr og østers, som serveres til langt ud på natten.
Restaurant: Restaurant er et finere madsted med hvide duge og tjenere i sort og hvidt. Her bestiller man bord i forvejen.

Drikkepenge
Drikkepenge er inkluderet i priserne i Frankrig, men det betyder ikke, at man ikke selv skal lægge lidt oven i. Det normale er cirka 10 procent på pænere restauranter. På caféer lægges lidt småpenge.

Drikke

Vin

Drikker vin dagligt
Vin og ost er to meget vigtige dele af ethvert fransk køkken, både som ingredienser og som tilbehør, og næsten enhver fransk region har sin egen ost. Frankrig har en meget gammel og kendt vintradtition. Selv om denne tradition ikke er helt så stor som den har været før i tiden, drikker mere end 98% af franskmændene vin til daglig. Det der især er faldet, er forbruget af billig, relativt dårlig kvalitets vin til måltider. Som de fleste steder i Europa, er øl meget populært blandt de unge. Andre populære alkoholiske drikke inkluderer pastis (i sydøstfrankrig), en anislikør, som blandes op med koldt vand, og cider i nordvestfrankrig. Alkohol må kun sælges til personer over 18 år, men der er ingen stor tradition for, at butikker eller værtshuse faktisk checker alderen af deres kunder. Hvis en familie spiser i en restaurant, vil de ældre børn (teenagerne) få serveret vin. Det er dog ikke almindeligt at se åbenlys fordrukkenhed som f.eks. i England.

Producerer absolutte topvine
I Frankrig produceres nogle af de absolutte topvine i verden, og intet land er mere kendt for sin vin end Frankrig. Det er hjemsted for alle mulige druesorter, som vækker begejstring i hele verden, hvad enten det drejer sig om Chardonnay, Sauvignon, Cabernet, Merlot eller Syrah.

Fremstillingsprocessen strækker sig over forskellige faser:
1. Dyrkning af druer
2. Høst
3. Gæring m.v.
4. Fadlagring (kan udelades) I nogle tilfælde bruges ståltanke til lagring. Dette medfører, at vinen virker mindre tung, når den nydes.
5. Aftapning
6. Flaskelagring (kan udelades)

Førende distrikter i Frankrig
– Alsace
– Bordeaux (bl.a Paulliac, Margeaux, St. Estephe, St. Julien, Pomerol, St. Emillion, Sauternes)
– Bourgogne (bl.a. Gevrey Chambertin, Chambolle Musigny, Pugliny Montrachet, Pommard, Corton, Volnay, Vosne Romanee)
– Champagne
– Loire (bl.a. Sancerre, Pouilly Fumé)
– Rhône (bl.a. Chateauneuf du Pape, Beaumes de Venise, Côte Rotie, Hermitage)

Champagne
Champagnen har altid været omgivet af en aura af luksus og prestige. Champagne er en vin, der produceres i området omkring Reims. Champagne er en alkoholisk drik lavet ved sekundær fermentering af hvidvin, hvorved der dannes kulsyre. Champagne bliver hovedsagligt lavet på druerne Pinot Noir, Pinot Menueir og Chardonnay. Hvis en Champagne hedder Blanc de Blancs er den lavet kun på Chardonnay-druen. Efter sigende skulle det være en fransk munk, Dom Perignon, der opfandt champagne tilbage i 1658. England var dog de første, der opfandt drikken, men det franske kongehus ville også være med på moden og fik derfor Dom Perignon op fra Sydfrankrig, for at lave champagne.
Selv om der laves “Champagne” mange steder i verden, så er det kun vinen, som laves i Frankrigs Champagne-region (Champagne-Ardenne) som anses for at være ægte champagne. Alt andet uden for kendes som mousserende vine, Cremant eller Cava. Eksempler på nogle af de mest kendte champagnemærker er f.eks. Veuve Clicquot (Den Gule Enke), Krug, Möet og Chandon, Louis Roederer Cristal, Duval Leroy, Jacqourt, Piper Heidsieck, Charles Heidsieck, Bollinger, Boneville og Ruinart.

Læs om den franske kultur

Få ikke maden galt i halsen – brug altid en advokat i forbindelse med køb af bolig i udlandet

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This