LANDEINFO

Kultur

Store spanske kunstnere
Spanien har en lang tradition af væsentlige kunstnere indenfor malerkunst, film, litteratur, arkitektur, med mere. Den gyldne tids dominerende kunstnere var El Greco og Velásquez fra Toledo. Francisco Goya kom frem i det 18. århundrede som Spaniens mest fremtrædende maler, og han lavede nogle vidunderlige karikaturer af monarkerne. Generelt blev kunstverdenen i begyndelsen af det 20. århundrede påvirket af en bemærkelsesværdig gruppe af spanske kunstnere; Pablo Picasso, Juan Gris, Joan Miró og Salvador Dalí.

Vigtige forfattere

Vigtige spanske forfattere omfatter Miguel de Cervantes, Miguel de Unamuno, Federico García Lorca og Camilo José Cela, der i 1989 vandt Nobelprisen i litteratur.

Film
Spanske film var engang synonyme med det surrealistiske geni, Luís Buñuel, der har levet det meste af sit liv i udlandet. Nu forbindes de med de heftige farcer af Pedro Almodóvar, der er slået igennem internationalt.

Berømt arkitektur
Spaniens arkitektur omfatter fortidsmonumenter på Menorca i det Baleariske Øhav, romerske ruiner i Mérida og Tarragona, den dekorative, islamiske Alhambra i Granada, Mudéjar bygninger, gotiske katedraler, slotte og paladser, fantastiske moderne monumenter og Gaudis indviklede fabelskulpturer.

Alt det andet
Flamencoen og den spanske køkkenkunst med specialiteter som tapas, paella, gazpacho og chorizo må heller ikke glemmes.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail tilinfo@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

 

Edit This