LANDEINFO

Kultur

Store navne indenfor alle kunstarter
Frankrig er indbegrebet af kultur, om det så gælder arkitektur, kunst, litteratur og film m.m. Arkitekturmæssigt udviklede den klassiske byggestil sig fra gotisk over barok til renæssance og klassicisme. I teaterverdenen er Molière en af de mange populære komedieskrivere, og blandt malere er der mange kendte navne som David, Ingres, Delacroix, Manet, Monet, Pissarro og Degas, Matisse og den spanskfødte Picasso. En hel del af de store filosoffer og musikere er franske. Nævnes i flæng kan Voltaire, Rousseau, Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir, Albert Camus, Marguerite Duras, Debussy, Ravel og Berlioz. Et lille udpluk af de store klassiske forfattere er Gustave Flaubert, Charles Baudelaire, Émile Zola, Arthur Rimbaud, Victor Hugo og Marcel Proust.

Fransk film
I 1959 startede nybølgen i fransk filmhistorie, og den betød en tid med fornyelse indenfor fransk filmkunst, da nye instruktører som Jean-Luc Godard, Francois Truffaut og Louis Malle kom frem i rampelyset. Senere kom Luc Besson, der skrev og instruerede blandt andet The Big Blue og The Fifth Element.

Vilde med sport
Franskmændene går meget op i sportsgrene som fodbold, rugby, basketball og cykelløb, især Tour de France følges nøje. Traditionelle spil som pétanque og boules, der minder om boccia, men spilles på en hård overflade, er også populære.

De nationale franskmænd
Franskmændene er utrolig nationale, og utrolig stolte over deres land. De taler derfor nødigt andet end fransk, som de synes er verdens smukkeste og mest brugbare sprog.  De værner meget om deres national og helligdage samt deres nationalsang. Nedenstående kan du kort læse om nationaldagen og nationalsangen.

Nationaldagen
Bastilledagen, den 14. juli, er Frankrigs nationaldag. Dagen fejres hvert år med en militærparade på Champs-Élysées. Bastillen var en gammel borg midt i Paris, omgivet af 30 meter høje mure og brede, dybe voldgrave. Under enevælden blev den brugt som fængsel. Den 14. juli 1789 blev Bastillen stormet af vrede og oprørte borgere. Da en del af kongens livgarde sluttede sig til folket medbringende fem kanoner, overgav kommandanten sig. Folket stormede ind, afhuggede hans hoved, satte det på en lanse og bar det triumferende rundt i Paris’ gader. Stormen på Bastillen indvarslede den franske revolution.

Nationalsangen – Marseillaisen
Marseillaisen er den franske nationalsang. Den blev digtet og komponeret i Strasbourg natten mellem 24. og 25. april 1792 af den franske ingeniør og officer Claude Joseph Rouget de Lisle, som reaktion på den østrigske krigserklæring mod Frankrig. Den blev hurtigt arrangeret for militærorkester og spillet nogle dage senere ved en festlig lejlighed. Den fik sit gennembrud ved en banket i Marseille i juni samme år, blev trykt og spredte sig derefter over hele Frankrig. Sangen fik sit navn, da republikanske soldater fra Marseille 30. juli 1792 sang den under indmarch i Paris. Den blev erklæret for nationalsang 14. juli 1795.

Læs om det franske køkken her

Hold dig opdateret om det sidste nye – tilmeld dig vores NYHEDSBREV

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This