LANDEINFO

Klima

Rom
Rom har en gennemsnits temperatur på 15,7 grader målt på hele året (Danmark 7,9 grader). De varmeste måneder er juli og august hvor maksimumtemperaturen ligger på 31 grader. I de koldeste måneder kommer temperaturen ikke under 3 grader.

Øvrige Italien
Italien kan deles op i seks klimatiske regioner, der afspejler, at der er tale om et stort land med vidt forskellige, naturlige forhold. De seks klimazoner er Alperne, Po-sletten, Adriaterhavskysten, Liguria-Kysten langs
det Tyrrenske hav, Appenninerne og Middelhavskysten. Det nordlige Italien med Alperne og Po sletten har tempereret klima, mens resten af Italien ligger i den subtropiske klimazone. Bjergområderne i Norditalien har lange, kolde og tørre vintre, mens Po sletten lidt længere mod syd, har relativt korte og milde vintre. På selve Apperninerhalvøen, og øerne Sicilien og Sardinien er der middelhavsklima med relativ megen nedbør mod nord og mindre mod syd. Her er klimaet mere varmt og tørt end i resten af landet. Sommeren er varm og tør i midten af landet, mens luftfugtigheden er lidt højere ved kysterne. Om sommeren skal man regne med temperaturer omkring 25-30 grader. Om foråret og om efteråret ligger temperaturerne typisk mellem 15 og 20 grader.

Læs om geografien i Italien

Find inspiration til hvor i Italien du skal købe bolig

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Edit This