Almería

Almería

Rødder helt tilbage til forhistorisk tid
Almería er beliggende i Andalusien nærmere på Costa de Almería. Almería har rødder helt tilbage til forhistorisk tid. Gennem mange århundreder har der levet forskellige folkeslag i området, og de har alle sat deres præg, bl.a. fønikere, karthagensere og romere. Byen udviklede sig til en vigtig flådebase og havn for kalifatet i Cordoba under Abderramán III, som byggede det fantastiske fort med en formidabel udsigt over byen og bugten. Da kalifatet blev nedlagt, blev byen en af Middelhavets vigtigste økonomiske byer, idet den begyndte at fremstille store mængder silke, fløjl, damask og brokade. Almería havde på det tidspunkt over 10.000 tekstilmøller, hvilket gjorde byen meget velhavende. Det fik en ende i 1147, da Alfonso VII erobrede byen, og derefter ødelagde den for at standse dens enorme økonomiske indflydelse i området. Den kom senere under muslimsk indflydelse og vendte ikke tilbage til kristen dominans før 1489. Almería fortsatte sin økonomiske vækst, på trods af at berberpirater vedvarende plyndrede kysten i løbet af det 16. århundrede. I det 19. århundrede blev byen hovedstad for provinsen Almería, efter at Spanien var blevet opdelt i provinser. I dag er Almería en fremgangsrig by og provins med en stærk økonomi, som er baseret på turisme og drivhusafgrøder.

Endnu ikke overrendt af turister
Costa de Almería er stadig uspoleret og fri for masseturisme. Den nordlige del af Almería-området har en barsk og bjergrig natur med spredt befolkning og små landsbyer, men der findes også mange kystbyer med små bugte og indbydende sandstrande. Det fantastiske ved Almeria-området er vildmarken, ørkenen og ikke mindst de nationale parker, som der værnes meget om. Derfor er området særligt populært for naturelskere og rygsæk-folk. Selvom alt ikke er så etableret som andre steder i Spanien, så er der alligevel adskillige moderne lystbådehavne og golfbaner, som tilbyder spændende og anderledes baner.

Strande
Vest for Almeria består kysten af høje klipper, som lidt længere ude bliver til flade strande, ideelle til lange dage i solen. Øst for byen strækker 20 km. smukke strande sig langs med naturparken Cabo de Gata-Nijar. I nærheden ligger San Miguel de Cabo de Gata med sine interessante romerske og arabiske arkæologiske seværdigheder. Almería nyder godt af lav årlig nedbør, og har de fleste solskinstimer om året i Spanien.

Lufthavnsinformation
EasyJet flyver til og fra Almerías lufthavn fra London. Lufthavnen består af én passagerterminal. Ellers er den nærmeste større lufthavn den i Malaga ca. 2 timers kørsel væk.
Med bil: Følg AL-12 motorvejen fra Almería. Drej fra efter ni kilometer og følg den enkeltsporede vej til Níjar. Du kan også komme til lufthavnen fra Autovía del Mediterráneo A-7.
Med bus: Linje 14 forbinder lufthavnen med byens centrum (Calle Doctor Gregorio Marañon). På hverdage kører der busser hver halve time mellem kl. 07.00 og 16.00, og hver 45. minut mellem kl. 16.00 og 20.30. Lørdag og søndag kører busserne hvert 45. minut. En enkeltbillet koster 0,70 Euro.
Med taxa: Taxaholdepladsen ligger lige uden for passagerterminalen, og turen til byens centrum koster ca. 15 Euro.

Måtte du opdage en fejl eller have tilføjelser, vil vi være meget taknemmelige, hvis du skriver en mail til info@boligudland.dk . Vi vil herefter, så hurtigt som muligt, undersøge og rette denne.

Billeder fra Almería

almeria-2

Comments

comments

No Comments

Post a Reply